Menu Palet

Gallerier # Malerier Ikke firkantede Skulpturelle
Andet # Blog Kontakt Links

Undervisning

______________________________________________

Jeg har i mange år undervist på alle niveauer, og alle aldersgrupper. Her er der flere modeller at veksle imellem. Jeg underviser i næsten alt inden for tegning maling

E-mail kan bruges til at få kommentarer på et værk som du aktuelt arbejder med. Her tager du et digitalt foto i så stor opløsning som muligt, og sender det i fuld størrelse, så jeg kan zoome ind og se detaljer. Send det til a.c@rosmon.dk, hvor du i mailen fortæller hvad du har brugt. Her skal du skrive om det er olie eller akryl du maler med, og gerne hvilke mærker du bruger. Fortæl evt. hvad der driller, eller hvad du vil opnå. Jeg vil så kommentere det jeg ser, og komme med relevante tip og skøre ideer, så er det op til dig selv, at bruge det af det du synes om. Denne service er gratis. Børn kan også benytte denne service, hvis deres forældre bakker dem op med bl.a. ordentlige materialer og værktøj.

Ring, og spørg om hvordan du kan opnå forskellige effekter, eller hvad du skal bruge, og hvor du kan få fat i tingene. Du kan også aftale et møde, hvor jeg ser på dine ting, og snakker om hvad du kan gøre med din kunst. Hvis du kommer til mig, eller det er noget der ikke koster mig noget ekstra, er en ½ times tids snak uden beregning. Ved privatundervisning, er prisen 300 kr./timen.

AOF arrangerer undervisning hvert efterår på Østre Skole i Thisted, mandag kl. 18.25 – 21.00. Undervisningen er til AOF’s takst, og kommer kun i gang hvis der er nok tilmeldte, hvilket kan ske på tlf. 97 92 56 55 eller www.aof-thisted.dk. AOF –Thisted kan også arrangere andre kurser. I dette regi har jeg bl.a. undervist fysisk-psykisk handikappede Andre kan også bestille mig til at undervise. Jeg tager ca. 100 kr. pr. gang/elev + transport ved holdundervisning. (1 gang er her regnet til 3 lektioner) Er undervisningen sådan at jeg ikke kan nå hjem, skal jeg også have et sted at overnatte.

Jeg deltager gerne i workshops, hvor jeg selvfølgelig viser de ting jeg aktuelt arbejder med, og hvor man bare kan spørge til de ting jeg laver, men også ting folk selv laver. Min deltagelse i en workshop er afhængigt af flere ting, og må komme an på konkrete forhandlinger.