Menu Palet

Gallerier # Malerier Ikke firkantede Skulpturelle
Andet # Blog Kontakt Links

Skulpturelle Malerier

______________________________________________

De gamle ægyptere og grækere lavede skulpturer, som de malede i flotte stærke farver, for at ”levendegøre” dem, så de virker mere overbevisende. Det med at male skulpturer, gik ellers næsten i glemmebogen, så det kun var kirkekunstnere og keramikere, der malede på nogle af deres ting, ellers blev tingene delt op i skulptur for sig, og maleri for sig. Skulpturerne kunne godt være lavet af meget forskellige materialer, medens malerierne som regel blev udført på firkantede flader.

Omkring 1988 lagde jeg mærke til, at der er stor forskel på en fysisk dybde, og den dybde, som selv de dygtigste malere kan lave, og fik derfor den idé, at lave lærreder, der havde en 3-dimensional facon, som jeg så kunne male på. Jeg fandt ud af, at det, at lærredet havde en facon, forstærkede maleriets illusion, og at jeg med mit farvevalg m.m. kunne forstærke lærredets facon. Ved den lejlighed ”opfandt” jeg ordene ”skulpturelt maleri” for at vise, at det er en kombination af en skulptur, som der er lavet et maleri på, og lærredet jeg maler på, er selvfølgeligt et skulpturelt lærred.

For mig handler det om at levendegøre værket så meget, så mine egne øjne tror på det, og at gøre objektet levende. Her er det så, at jo dygtigere jeg er blevet, desto sværere og mere kompliceret gør jeg det for mig selv. En anden vigtig ting for mig er, at kunst ikke kun er noget der hænger på væggene. Vi har et helt rum. Ikke kun nogle vægge, men også gulv, og ikke mindst selve rummet. Her har René Magritte ikke levet forgæves, jeg prøver også at ophæve tyngdekraften, men indtil videre er den fysisk kun blevet udlignet med en snor eller krog, og bruger selve rummet til frithængende skulpturelle malerier. Jeg har også værker til at ligge eller stå på gulvet, og til at anbringe på podier, borde eller lignende.

Side 2